Broadcastere får tab efter terror

MediaWatch

Hos Merril Lynch i London siger analytiker Neil Blackley, at tragedien i USA betyder, at flere kampagner bliver skrottet eller udsat. Det skriver FTmarketwatch.com

Blackley peger på, at broadcastere som f.eks. satellit-kanalen BskyB, Carlton og Granada risikerer faldende annonceindtægter på grund af udvidede nyhedsprogrammer uden - eller kun med få - pauser.

Det generelt dårlige annoncemarked samt følgerne af terroraktionen i USA har de seneste dage gjort, at kursen i flere store medieselskaber er droppet markant. F.eks. er Granada gået 25 procent ned, og Carlton 27 procent, de seneste fem dage.

Også i Sverige melder broadcastere om problemer som følge af terroraktionen. TV4 i Sverige besluttede straks efter aktionen, at skære alle reklameblokkene væk.

Reklamerne repræsenterede en værdi af ti millioner kroner, men tabet bliver noget mindre, da TV4 har kunnet sende blokkene senere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu