Fast pris for internetbrug i Norge

MediaWatch

Rapporten konkluderer, at der idag er en god konkurrence på Internettet i Norge, men at det er dyrt. Vurderingen er derfor, at operatørerne bør indføre en fast pris og dermed give brugerne fri adgang til Internettet, skriver Digitoday.

Tilsynet har i første omgang valgt at sende rapporten ud til den norske IT- og telebranche, for at indsamle forslag og kommentarer til hvordan betalingen kan ske fremover.

De norske operatører, med Telenor i spidsen, har hidtil vægret sig imod en fast pris, idet de tror, det vil få mange flere brugere til at benytte Internettet i stigende omfang.

De hidtidige erfaringer rundt om i Europa og USA viser dog ikke tegn på dette skrækscenarie. I USA som længe har opereret med en fast pris er forbruget faktisk faldet fra 5,3 timer per måned i 1999 til 4,2 timer i 2000.

Storbritannien har siden maj haft en forbrugsafhængig taksering og resultatet er indtil nu, at 35 procent af husholdningerne har gjort brug af tilbuddet.

I Tyskland er forbruget steget moderat fra mellem 7,5 og 8,8 timer per måned til 10 timer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu