UMTS-afgørelsen er truffet

MediaWatch

TDC, Telia, Orange og HI3G er hver især blevet tildelt en licens mens norske Telenor der kontrollerer Sonofon, blev forbigået. Prisen for licenserne er sat til 949.988.000,88 kr., som svarer til det laveste af de fire højeste bud.

TDCs beregninger viser, at prisen svarer til 178 kroner per indbygger, hvilket er den samme pris som blev betalt for UMTS-licensen i Østrig.

Beløbet er dog stadig langt under de beløb, som blev offentliggjort i forbindelse med auktionerne i Tyskland og Storbritannien.

Telestyrelsen ønsker ikke at gå nærmere i detaljer omkring auktionen, men bekræfter, at der var fem bydere, hvoraf den lavestbydende - Telenor - altså ikke blev tildelt en licens.

Administrerende direktør i Telenor Arve Johansen oplyser, at selskabets forretningsplan for det danske mobilmarked ikke tillod, at man betalte nok for licenserne.

Telenor måtte iøvrigt selv byd,e da medaktionæren i Sonofon, amerikanske BellSouth, ikke ønskede at investere i Danmark.

Vinderne er klar til at tilbyde en række nye tjenester på det kommende net:

- UMTS-licensen, sammenlagt med vores førende position inden for mobiltjenester i Danmark, betyder, at vi råder over en vigtig platform til at introducere vores mobilkunder til fremtidens avancerede tjenester,- udtaler administrerende direktør og koncernchef, Henning Dyremose.

Vice-administrerende direktør i Telia og direktør i Telia Mobile, Kenneth Karlberg, udtrykker glæde over at buddet var højt nok og forventer, at selskabet fremover kan drage fordel af en fælles nordisk platform til udvikling af nye attraktive UMTS-tjenester.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu