Reaktionskæden hos folk i forbindelse med katastrofer går nu fra telefonen til nettet og derfra hjem til fjernsynet. Og i de mange tilfælde, hvor telefonforbindelserne var nede på grund af overbelastning, kunne brugerne få forbindelse via e-mail eller gennem ICQ, skriver Politiken.
Netmedierne fik dermed et gennembrud tirsdag, men ikke desto mindre måtte brugerne på store netmedier som CNN, BBC, New York Times og i Danmark, DR og TV 2, leve med lange ventetider.
Mens flere servere hos nyhedstjenesterne måtte give op på grund af overbelastningen, barberede andre grafik og links væk og skruede op for båndbredden, fortæller Kent Nielsen, sikkerhedschef hos Uni2.