Investorer svigter 2M

MediaWatch

Dagen efter at Michael Mathiesen havde beroliget aktieanalytikere på et møde om halvårsregnskabet, nedjusterede 2M's hidtil mest succesfulde investering, IT-selskabet SimCorp, med massive kursfald til følge, skriver Børsens Nyhedsmagasin.

Indtil videre har 2M kun haft ringe held med sit kerneområde, de såkaldte seed-investeringer. Og store institutionelle investorer, heriblandt Danske Bank, har lige så stille valgt at forlade virksomheden.

Til oktober går 2M samtidig i Landsskatteretten mod Københavns Kommune i en skattesag, som - ud over en ekstra skatteregning - risikerer at indvarsle slutningen på 2M's eksistens som børsnoteret virksomhed.

2M Invest oplyste i en fondsbørsmeddelelse sent fredag, at selskabets skatteudgifter for årene 1997- 2000 og fremover kan "ændres væsentligt", såfremt myndighederne får medhold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu