Firstviewbank lukker dansk afdeling

MediaWatch

Lukningen sker på baggrund af for få kunder samt et betydeligt tab på knap 60 millioner kroner. Dermed nåede banken kun at være seks måneder på dansk grund, skriver ErhvervsBladet.

Direktør Peter Norblad fra Firstviewbank siger, at bankens afvikling vil ske hurtigst muligt og definitivt inden udgangen af 2001.

- Vi vil forsøge at finde en dansk eller svensk køber til vores kunder og database. Konceptet vil vi derimod ikke sælge. Men vi har endnu ikke besluttet, om vi vil genbruge det i Sverige -, udtaler Norblad.

Ifølge direktøren har banken i øjeblikket kun 650 kunder, hvoraf blot halvdelen er aktive brugere. Det ventes at komme til at koste 48 millioner kroner at få de 19 fastansatte medarbejdere opsagt.

Direktør i SkandiaBanken, Henrik Vad, siger, at man gerne vil overtage Firstviewbanks kunder. Foruden SkandiaBanken er blandt andet Basisbank blandt de aktører, der fremover skal forsøge at vinde de om danske netbankkunders gunst.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu