Sonera afviser nordisk gigantfusion

MediaWatch

Tapio Hintikka bestyrelsesformand i Sonera siger, at samtalerne med Telia omkring skabelsen af en nordisk telegigant er afsluttet og afkræfter i den forbindelse, at der på noget som helst tidspunkt skulle have været tale om egentlige forhandlinger, skriver Finanstidningen.

Han tilføjer endvidere, at de seneste måneders kraftige spekulationer i medierne omkring den mulige trevejs-fusion har været "betydeligt overdrevet", og snarere er et udtryk for en selvforstærkende effekt. At Sonera samtidig skulle være desperat på udkig efter en partner, afvises ligeledes.

Hintikka forudser, at næste år vil blive præget af fusionsamtaler, i takt med at behovet for konsolidering i branchen breder sig. Han fastholder dog, at Sonera først skal have klaret sin gældsbyrde på egen hånd, således at en eventuel partner ikke skal belastes af det.

Telia bekræfter Hintikkas udtalelser og erklærer samtalerne for "stendøde". Interessen i TDC karakteriseres fra svensk hold som "svag".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu