Tele2 får ny administrerende direktør

MediaWatch

Niclas Palmstierna, 28, har været ansat i Tele2-koncernen i tre år og får nu, efter at have gjort kometkarriere, ansvaret for selskabets danske del.

Han begyndte sin karriere som assistent for Tele2's topdirektør Lars-Johan Jarnmeier, administrerende direktør i moderselskabet Tele2 AB. Herefter blev han forfremmet til skandinavisk direktør for udviklingen af online betalings-løsninger via mobiltelefoner i søsterselskabet Milicom International Cellular.

Palmstierna kommer fra en stilling som nordisk produkt-områdechef for internet, og afløser den hidtidige direktør for Tele2 Danmark, Kenneth Gustafsson, som har valgt ikke at forny den to-årige kontrakt, han indgik i august 1999.

Gustafsson fortsætter sin karriere inden for koncernen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu