Sonera klar med ny topchef

MediaWatch

Sonera, der siden Kaj-Erik Relanders fratræden tidligere på året har søgt efter en efterfølger, meddeler nu, at det har truffet sit valg. Ny mand på topposten bliver den for mange analytikere ukendte finne, Harri Koponen, skriver Bloomberg.

Soneras bestyrelsesformand, Tapio Hintikka, udtaler i forbindelse med valget af Koponen som ny topchef, at denne er i besiddelse af indtil flere uomtvistelige styrker. Herunder opregnes blandt andet hans internationale erfaring inden for telekommunikationssektoren.

Koponen har tidligere været ansat i blandt andet Ericsson, hvor han var salgsansvarlig for selskabets forbrugerorienterede produkter på det amerikanske marked.

Den nye administrerende direktør tiltræder stillingen per 1. oktober.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu