Simcorp nedjusterer forventninger

MediaWatch

Den samlede omsætning for 1. halvår 2001 blev på 227 millioner kroner, heraf kom de 112 millioner fra andet kvartal. Halvårsresultatet svarer til en vækst på 26 procent i forhold til sidste år. 7 procent af denne vækst kom ind via andet kvartal.

Resultatet af den primære drift blev på 4 millioner kroner, hvilket svarer til en tilbagegang på 12,8 millioner i forhold til i fjor. Simcorp har på den baggrund valgt at nedjustere forventningerne til årsresultatet for den primære drift til intervallet 55-65 millioner kroner mod tidligere 65-70 millioner.

Den forventede årsomsætning er ligeledes reduceret og forventes nu at nå intervallet 530-550 millioner kroner, hvilket svarer til en reduktion på 30 millioner kroner.

Virksomheden fastholder forventningerne om en årlig vækst i omsætningen på 30 til 40 procent i perioden 2002-2004 samt en gradvis forøgelse af overskudsgraden til et niveau over 15 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu