Er der Xboxe nok?

MediaWatch

Kilder vil vide, at en designfejl i motherboarded, der leveres af Intel, har betydet en forsinkelse på tre uger. Dermed sås der tvivl om, hvorvidt der vil være nok konsoller til de interesserede købere i forbindelse med lanceringen i USA, skriver Financial Times.

Ifølge planen kommer Xbox i handlen den 8. november og det er usandsynligt, at Microsoft vil udskyde den amerikanske lancering, idet denne er lagt umiddelbart forud for den vigtige julehandel.

Microsoft forventer, at have solgt mellem 1 og 1,5 millioner konsoller ved udgangen af januar 2002, men den mulige forsinkelse kan betyde, at selskabet ikke kan levere det lovede antal konsoller i november. Ialt ligger dette tal på mellem 600,000 og 800,000.

En eventuel mangel på Xboxe vil give Microsoft en dårlig start på den kampagne, som skal søge at tage kampen op med Sonys Playstation 2 og Nintendos GameCube. Alle tre udbydere vil til den tid konkurrere om det særdeles lukrative spilmarked.

Softwaregiganten fastholder, at alt forløber efter planen, men ønsker ikke at udtale sig om hvorvidt produktionen er sat i værk eller ej.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu