Unge er storforbrugere af Internettet

MediaWatch

Unge mellem 12 og 17 år brugte således i juni måned i alt omkring 8 timer på nettet, hvilket er en markant stigning set i forhold til januar.

De unge tyskere står i den forbindelse for den største stigning, idet disse nu bruger tre timer mere end ved en lignende måling foretaget i starten af året. Unge i Frankrig og Storbritannien følger på de næste pladser med en stigning på to timer.

Chat og e-mail opgøres idag som værende de mest populære services blandt Europas unge.

Jupiter MMXI forudser endvidere, at selvsamme unge i fremtiden vil kunne udgøre en lukrativ forretning som online-shoppere.

Forventningen bygger på det faktum, at de unge allerede på nuværende tidspunkt bruger omkring 7,5 minutter på at undersøge de forskellige typer af netshopping, Internettet har at byde på, hver dag.

Dette sker vel at mærke på trods af, at de af gode grunde endnu ikke er udstyret med kreditkort.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu