Code Red rammer Down Under

MediaWatch

Ifølge Sydney Morning Herald begyndte den frygtede computerorm at angribe servere i Australien omkring klokken 10 onsdag morgen lokal tid.

Et af landets største hosting-firmaer, Web Central, melder om flere end 200 ormeangreb fra udlandet. Ingen af dem har dog indtil nu haft succes med at ødelægge noget.

I Europa, herunder Danmark, og i USA ser det indtil videre ud til, at Code Red "holder sig i ro", og ingen af de største sites er blevet ramt. Faren er sog langt fra drevet over, og hackere kan finde på nye varianter af ormen.

- Selv om der ikke er nogen aktivitet nu, betyder det ikke, at stormen er ovre. Det vil tage et stykke tid, før vi kan komme med en endelig konklusion,- sagde lederen af FBI's særlige sikkerhedscenter, Ron Dick, sent tirsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu