USA vil forbyde internet-gambling

MediaWatch

I første omgang vil amerikanerne forbyde brugen af kreditkort på online-spillesteder, men med tiden er det meningen, at man helt vil forbyde den hastigt voksende forretning, skriver Reuters.

Indenfor de seneste år er der - også herhjemme - sket en eksplosion i brugen af og udbuddet af online casinoer og bookmakere. Australien har allerede taget konsekvensen og indført et forbud, og nu følger altså USA.

Også i Danmark er der lignende planer på vej. Et udvalg under Skatteministeriet har fremlagt planer, der skal bremse udbredelsen af online-gambling, bl.a. ved at presse bankerne til at afvise online-betalinger, der går til spiludbydere.

Både i Senatet og i Repræsentanternes Hus er der bred opbakning om lovforslaget, som tager udgangspunkt i, at man forhindrer folk i at betale over nettet for deres væddemål.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu