Vodafone: Mangel på 3G-telefoner

MediaWatch

Vodafone holder stadig halvhjertet fast på, at UMTS-tjenesterne er klar i andet halvår 2002. Men selskabet planlægger allerede nu at reducere udbygningen af basestationer i UK fra 1.200 til 750 i år.

Også den videre udbygning af GPRS-tjenester, der ses som et skridt på vejen mod 3G-telefoni, regner Vodafone med, bliver udskudt. Årsagen er problemer hos leverandørerne af de avancerede telefoner, skriver Reuters.

Vodafone lancerede for nylig sin første GPRS-tjeneste i Europa, men selskabet melder, at det er skuffet over udbuddet af telefoner.

I Japan har NTT DoCoMo måttet udskyde lanceringen af sin 3G-tjeneste, mens flere leverandører har måttet tilbagekalde telefoner på grund af tekniske problemer.

For nylig kaldte den lille britiske mobiloperatør One2One GPRS-standarden for et flop, og sammenlignede den med WAP-standarden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu