Vision til salg for én krone

MediaWatch

Ud af en omsætning i 2000 på 40 millioner kroner havde Vision et underskud på 15 millioner kroner. Internetfirmaet Spray, der ejer 80 procent af Vision, har siden forsøgt at skille sig af med selskabet, skriver digitoday.

Men trods prisen på blot én krone, har ingen interesserede købere endnu meldt sig. Stifter og chefredaktør hos Vision, Pontus Forsström, siger dog, at han ikke er særligt bekymret for fremtiden, efter at selskabet har skåret kraftigt ned i april i år.

- Finansieringen i efteråret og et stykke af næste år er sikret, og jeg har absolut tro på, at også driften snart går i plus efter nedskæringene, siger han.

Vision består af en internetavis og en tabloidavis - begge under navnet Vision. Derudover har Vision et nyhedsbrev (Etermedia), en nyhedsagent (Agent25) samt et nyhedsbureau (25timmar).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu