Eicon hiver stor ADSL-aftale i land

MediaWatch

Aftalen er en rammeaftale, som i-data forudser kan give et salg på op mod 100.000 enheder. Det kan betyde, at aftalen får en værdi op mod et trecifret millionbeløb, siger Nick Jensen, koncernchef hos i-data til Mediawatch.

- Det er vores hidtil mest betydende ordre på ADSL-området: Vores første ADSL-aftale med et stort, etableret teleselskab i Europa, siger Nick Jensen.

Eicon Networks har leveret ISDN-udstyr til Belgacom i en årrække, men på ADSL-området er Belgacom en helt ny partner for Eicon. Belgacom er delvist ejet af TDC og TDC-ejeren SBC.

Hvis der kommer yderligere et par aftaler af samme størrelsesorden i ordrebogen, så giver det basis for en større produktionsvolumen og en hurtigere run-rate, forudser Nick Jensen.

Han erkender, at det har taget længere tid end forventet at sikre sig en markant aftale på ADSL-området.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu