10 millioner kroner til Intellix

MediaWatch

Intellix' løsninger sikrer ifølge firmaet, at kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere trækker på de samme forretningsprocesser i forbindelse med salg og rådgivning. Intellix' produkter befinder sig ikke mindst inden for det finansielle område.

- Vi oplever for tiden en markant stigende efterspørgsel på intelligente løsninger, der gør det muligt at udvikle og vedligeholde såkaldte vidensbaserede rådgivnings- og beslutningsstøttesystemer. Den interesse skal vi være parate til at kunne matche i fremtiden, siger adm. direktør Ole Rønberg.

De 10 millioner kroner skal gå til at styrke forsknings- og udviklingsindsatsen samt øge markedsføringen på det voksende nordiske marked, hvor Intellix bl.a. har implementeret løsninger for svenske Dial Försäkring.

Blandt firmaets øvrige kunder er Philips DAP og Jyske Bank. Intellix har ca. 40 medarbejdere, og oplevede sidste år en tredobling af omsætningen til 16,5 millioner kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu