Merkantildata fyrer 300

MediaWatch

Nedskæringerne rammer hovedsageligt software-forretningen Eterra, skriver Dagens Næringsliv. Af de 300 fyringer kommer 140 i Norge, 100 i Danmark, 80 i Sverige og 20 i Finland.

Med de nye tiltag forventer koncernchef Tom Adolfsen, at det bliver muligt for Eterra at få et positivt driftsresultat i årets tre sidste måneder.

- Vi har haft et svigt i volumen og indtægter på ti procent. Det svarer til 200 millioner (norske) kroner i andet kvartal, siger bestyrelsesformand hos Merkantildata Riulf Rustad.

Rustad peger til gengæld på, at selskabet oplever en stærk forbedring af bruttofortjenesten.

Der er stor risiko for, at Merkantildata må komme med nye nedjusteringer af resultatet i løbet af efteråret. Ifølge den norske Finansavisen risikerer Merkantildata et underskud på et trecifret millionbeløb i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu