Siemens afskediger 1.600

MediaWatch

Fyringerne vil ske i Siemens computerservice-afdelinger i München og Paderborn. Fra koncernens side planlægger man at slå disse afdelinger sammen med firmaets IT-afdeling, i et forsøg på at holde udgifterne nede og opnå en bedre profit, skriver Bloomberg.

For øjeblikket er der 15.000 ansatte hos Siemens Business Services i Tyskland og det er dermed en væsentlig del af den samlede arbejdsstyrke der skal afskediges.

Udover afskedigelserne i hjemlandet regner selskabet med at fyre 9.200 ansatte på verdensplan, hvilket er to procent af alle ansatte globalt.

Over de sidste seks måneder er firmaets aktier faldet med 23 procent. Faldet i aktien begrunder Siemens med den generelle markedssituation og manglende efterspørgsel på mobiltelefoner. Man håber nu at afskedigelserne vil give mere kontrol over udgifterne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu