Sonofon-fremgang i 1. halvår

MediaWatch

Omsætningen i teleselskabet er steget med 18,7 procent. Fremgangen er sket på baggrund af en tilgang af 208.000 nye kunder. Det er en stigning på 19,5 procent i forhold til den tilsvarende periode sidste år, skriver Børsen.

Privatkundeabonnementet Variant har særligt været med til at trække nye kunder til. 415.000 Sonofon-kunder bruger Variant-modellen.

Sonofon har også haft fremgang på erhvervsområdet. I årets seks første måneder har selskabet tegnet kontrakter med et samlet omsætningspotentiale på omkring 450 millioner kroner. Blandt aftalerne er kontrakten med Slots- og Ejendomsstyrelsen til en værdi af omkring 290 millioner kroner.

- Det er en præstation at hente flere kunder ind i virksomheden og samtidig tjene penge, siger Sonofons adm. direktør Ulrik Bülow.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu