DoCoMo etablerer sig i New York

MediaWatch

Datterselskabet skal styre DoCoMos mobil-aktiviteter i USA og desuden arrangere emissionen, når DoCoMo i september efter planen noteres på New York Stock Exchange. Det skriver Bloomberg på baggrund af oplysninger i den japanske avis Nihon Keizei.

DoCoMos træk kommer som et led i selskabets internationale ekspansionsplaner. I januar købte DoCoMo 16 procent af aktierne i AT&T Wireless, USA's tredjestørste mobiloperatør, for 9,8 milliarder dollar.

Planerne om en børsnotering i USA vil gøre DoCoMo mere synlig i Staterne, hvor selskabet i samarbejde med AT&T Wireless planlægger at introducere en mobile internet-service i stil med det iMode-produkt, som DoCoMo har haft så stor succes med i Japan.

NTT DoCoMo planlægger også at åbne et kontor i Washington. Selskabet er allerede etableret i San Jose, Californien.

I løbet af det seneste år har NTT DoCoMO investeret omkring 14,9 milliarder dollar i teleselskaber i USA og Europa. NTT DoCoMo har i dag - udover andelen i AT&T Wireless - investeringer i hollandske KPN Mobile samt i Hutchinson 3G UK Holdings.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu