24/7 Media ændrer organisationen

MediaWatch

Som konsekvens af dotcom-døden og utilfredsstillende indtjening siden 2000 reorganiserer online-reklamenetværket 24/7 Media nu sin europæiske afdeling.

For at fremme fokus på givtige etablerede brands og hovedmarkederne Tyskland, England og Frankrig ændrer man fremover organisationen fra at være nationalt til regionalt funderet. Danske medarbejdere kommer fremover også til at betjene andre europæiske lande.

For de danske medarbejdere betyder det udover øgede ansvarsområder også en slankning af organisationen. Administrerende direktør Christoffer Feilberg, 24/7 Media Danmark A/S, forklarer til MediaWatch, at medarbejderne har fået tilbudt jobs på andre europæiske kontorer. Flere danske medarbejdere ønsker dog af praktiske årsager ikke at udnytte tilbuddet.

Trods afmatning ønsker 24/7 Media fortsat at være repræsenteret på alle 13 EU-markeder. Centraliseringen betyder dog, at der nu skal deles op i fire forskellige divisioner: Telesalg, International salg, Storkunder og Regionalt/lokalt salg.

For at styrke de traditionelle firmaers og store brands anvendelse af Internet-annoncering vil 24/7 Media ifølge Christoffer Feilberg forstærke samarbejdet med dygtige analytikere som blandt andre Nielsen/NetRatings.

Desuden samarbejdes med Dynamic logic og Proactive International om produkterne AdIndex og BrandCeption, som gør det muligt at undersøge branding værdien ved en online kampagne

Det NASDAQ-noterede onlinehus, der regnes som et af verdens førende, kom regnskabsmæssigt ud af 2000 med et samlet underskud på næsten 800 millioner dollars.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu