DoCoMo holder 3G-tidsplan

MediaWatch

De test, som selskabet for øjeblikket gennemfører, viser, at 3G-tjenesterne bliver stadig mere stabile, siger DoCoMo ifølge TotalTele.

- De problemer, som 3G-netværkene giver anledning til, er meget komplekse. Men vi er overbeviste om, at de kan løses, siger Shiro Tsuda, DoCoMos vice president med ansvar for netværkene.

DoCoMo - hvis navn betyder "overalt" på japansk - have oprindeligt planlagt at lancere sine tjenester i slutningen af maj. Men de testpersoner, som DoCoMo har engageret, meldte om massive problemer med de avancerede telefoner.

Testpersonerne klagede over, at e-mails sendt fra pc'ere ikke kom frem til tiden og at displayet på telefonerne "frøs", hvorfor telefonerne måtte genstartes. Den såkaldte videofon, der gør det muligt at have øjenkontakt med den person man taler med, var også forsinket.

Senere har DoCoMo identificeret de to væsentligste problemer: Det ene problem drejer sig om switching-systemet, som omdirigerer opkalds- og dataforbindelser. Det andet problem har at gøre med "overførslen", når mobiltelefonen bevæger sig fra en basestation til en anden.

DoCoMo regner med at dække hele Japan med 3G-nettet om et år. Tokyo kommer på allerede i oktober, Osaka og Nagoya til december.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu