RealPlayer i mobiltelefonen

MediaWatch

Planen er, at man vil få kunderne til at betale for muligheden for at modtage musik, video og nyheder over mobilnettet. Symbian udvikler styresystemer til mobiltelefoner og vil nu have musikprogrammet indarbejdet i telefoner fra Motorola, Panasonic, Siemens med flere, skriver CNET.

RealPlayer findes allerede i Nokia 9210, der blev sendt på markedet i sidste uge.

RealNetworks har på nuværende tidspunkt flere end 200 millioner brugere, der indtil videre har kunnet bruge deres program gratis. Håbet er nu, at man med det nye system kan få brugerne til at abonnere på musikken, og derved tjene penge på den måde.

Systemet vil fortrinsvis blive brugt til musikoverførsel, men man regner ligeledes med, at kunne bruge det til at sende nyheder løbende og direkte til telefonen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu