Svensk Länsret afviser UMTS-klage

MediaWatch

Post- og Telestyrelsens beslutning var korrekt, fastslog den svenske Länsret onsdag. Dermed kan Telia, Telenor-ejede Telenordia samt Reach Out Mobile, som finske Sonera står bag, vinke farvel til muligheden for at opbygge et UMTS-net i Sverige.

Länsretten siger i sin dom , at Post- og Telestyrelsen havde ret i sin beslutning om at tildele Tele2, Europolitan, HI3G og Orange hver sin svenske licens, skriver flere svenske og norske aviser.

For Telia betyder dommen primært et prestigetab. Telia samarbejder allerede med Tele2 om udbygningen af 3G-net.

For Telenor er sagen derimod mere alvorlig, da den norske telekoncern nu er afskåret fra at udbygge sit eget svenske UMTS-net. Sonera formodes derimod at have rigeligt at se til, med en halvpart i en af de norske UMTS-licenser og en særdeles presset økonomi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu