.eu skal være nyt topdomæne

MediaWatch

I takt med at stadigt flere virksomheder er repræsenteret på Internettet er der opstået et behov for flere domænenavne. Derfor har man inden for den Europæiske Union nu vedtaget at oprette et nyt domæne, .eu, skriver CNET.

Det nye domæne vil modsvare det amerikanske .com, men kun være tilgængeligt for personer og virksomheder inden for Europa.

Ideen har været undervejs et stykke tid, men det er først nu at planerne er blevet accepteret i Ministerrådet.

Domænet vil træde i kraft i starten af det nye år, omkring samme tid som euroen. Selve administrationen af domænet vil blive varetaget af en privat nonprofit organisation.

Udover .eu har man i Nordamerika oprettet syv nye domæner, blandt andet .biz, .pro, .museum og .name som vil give mulighed for at finde lige netop det navn man har brug for.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu