Zonavi ind i DK med interaktivt tv

MediaWatch

Zonavi blev etableret af Telenor sidste år og hører under Telenor Bredbåndstjenester. Virksomheden er vokset fra at bestå af kun nogle få ansatte til i dag at tælle over 40 medarbejdere. Udover Norge og nu Danmark vil Zonavi også oprette kontorer i Sverige og Finland.

Det er virksomhedens mål at levere interaktive tv-tjenester via digitalt tv og Telenors accesnetværk i Norden.

- For at nå målet om at blive ledende indenfor interaktivt tv i hele Norden, må vi være tilstede i hvert enkelt land. Vi skal være tæt på de enkelte markeder og kunne tilpasse os lokalt, siger Espen Asheim, adm. direktør i Zonavi.

Zonavi har ansat Lars Nielsen - tidligere Grey Direct & Interactive, Mediacom Danmark og Young & Rubicam - som landechef i Danmark. Han skal være med til at bygge den danske organisation op.

Zonavi satser på at levere bl.a. interaktive magasiner, spil, køb af varer og underholdning til de husstande i Norden, der er kunder hos Telenor Bredbåndstjenester.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu