Rejseplanlægning via tv-skærmen

MediaWatch

Deltagelsen gør det muligt for Worldspan at udnytte Microsofts tv-ressourcer og -support til udvikling af rejseorienterede, interaktive tv-programmer.

Med sine rejseorienterede software-programmer gør Worldspan - der leverer globale reservationssystemer og e-handel til rejsebranchen - det muligt for Internet-operatører at tilbyde deres kunder et omfattende sæt af tjenester til rejseplanlægning via ITV:

Rejseforespørgsler, køb og reservation af flybilletter, hoteller, biler, planlægning af ture etc.

Ifølge en pressemeddelelse fra selskabet er rejser den største kilde til e-handel over Internettet. Analytikere forudser, at køb af rejser over Internettet vil stige stejlt i de kommende år: Fra omkring 15 milliarder dollars i 2000 til over 40 milliarder dollars i 2003.

Blandt virksomhedens danske kunder er Jysk Rejsebureau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu