Dell enig med Oracle

MediaWatch

Dell har således udtalt, at han finder det højst overraskende, såfremt væksten ikke begynder at tage fart i anden halvdel af året. Dermed lægger han sig tæt op af blandt andet Oracle, der for nyligt meddelte, at det så en stigende efterspørgsel mod slutningen af året, skriver Financial Times.

Dell Computer, som i dag regnes for verdens førende fremstiller af PC'er, vil ifølge dets stifter fortsætte sin aggressive pris og omkostningsstrategi for at fastholde en højere vækst end konkurrenterne.

Michael Dell baserer sin positive holdning på Microsofts nye operativsystem Windows XP, som lanceres i oktober, samt Intels seneste Pentium 4 processor. Han har samtidig stor tiltro til det asiatiske marked, der qua en lav udbredelse af personlige computere rummer et i hans øjne stort vækstpotentiale.

Han udtrykker samtidig tilfredshed med selskabets europæiske satsning samt den generelle økonomi i Europa, der ifølge ham er mindre volatil end den amerikanske.

Dell sidder i dag på 13 procent af det globale marked for servere og PC'ere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu