500.000 piratfilm via nettet hver dag

MediaWatch

Rapporten, The Copyright Crusade, konkluderer, at internetbrugerne er indstillede på at skaffe sig underholdning via nettet - uanset lovligheden. Det skriver digitoday.

Musikindustrien er med succes er gået i kødet på en tjeneste som Napster. Men angrebene på Napster har drevet internet-folket ud til andre, knapt så identificerbare steder på Internettet, og det kan vise sig væsentligt sværere at få bugt med p2p-tjenester som Gnutella, Limewire, Carracho.

- Ligestillede netværk uden nogen central autoritet er i modsætning til Napster ikke så enkle at sætte en stopper for, siger rapportens forfatter, Andrew Frank fra Viant, uden direkte at nævne ovenstående p2p-tjenester.

Viant hævder i rapporten, at mellem 300.000 og 500.000 film hver dag bliver byttet via nettet. Rundt regnet 22 procent af disse film bliver byttet via chat-kanaler. Frank skriver, at der findes 1500 chat-lignende kanaler med filmbytning som hovedformål. Disse har op til 70.000 samtidige brugere.

- Industrien har kun lille kontrol over sine produkter på nettet, mener Andrew Frank.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu