Mærsk Data vil ind i telebranchen

MediaWatch

Steen Knudsen, administrerende direktør i Mærsk Data oplyser, at man i øjeblikket er i gang med at undersøge hvilke muligheder den ny teknologi vil kunne give virksomheden, i bestræbelserne på at få fodfæste i telebranchen, skriver Telekommunikation.

Han mener, at UMTS skal ses som noget markant andet end den traditionelle telekommunikation og givet det faktum, at det er baseret på IP og det at et betragteligt antal af tjenesterne udelukkende er softwareprojekter, vil virksomhedens forretning blive påvirket af teknologien.

Knudsen ser en øget konflikt med teleselskaberne i fremtiden, men fastholder at man vil forsvare sin position. Præcis hvordan dette forsvar vil finde sted, kan han endnu ikke afsløre. Vedholdende rygter i telebranchen vil vide, at A.P. Møller er på vej ind i mobiltelefoni

Den danske mastodont tabte for henved ti år siden muligheden for at erhverve sig en GSM-licens til Sonofon, og har ikke siden involveret sig i branchen. Mærsk Datas forspørgelser vedrørende priser samt den teknologiske udvikling blandt betydende leverandører af UMTS-udstyr, ses derfor som mulig indikation af, at virksomheden på en eller anden vis vil deltage i kapløbet om de danske licenser.

Steen Knudsen påpeger, at det dog ikke forholder sig så enkelt og at man ligesom teleselskaberne har forbehold overfor den kommende auktion. Ideen med fire net og 2 milliarder kroner for at være med på vognen, anser Knudsen som noget nær horribelt.

Spekulationerne om at Mærsk Data kan indtage en rolle som netværksoperatør afvises ikke af virksomheden, men dermed kommer det på kant med blandt andet den danske regerings betingelser for auktionen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu