Mobilindustri sigter mod WAP-afløser

MediaWatch

Den internationale mobil-organisation GSM Association siger, at M-Services gør det muligt for mobilproducenter og -operatører at tilbyde konsistent, højkvalitets mobilt Internet via de relativt hurtige gprs-netværk, der for øjeblikket rulles ud flere steder. Det skriver Reuters.

Gprs - der også kaldes for 2,5G - regnes for at være skridtet før det ægte højhastigheds mobile Internet, 3G-mobiltelefoni.

Håbet er, at M-Services giver ny luft til forskellige mobile applikationer og tjenester som grafiske displays, musik, video og spil til mobiltelefoner, der understøtter gprs.

Selvom wap-standarden blev godt modtaget af mobilindustrien, viste den sig at være for langsom og have for få tjenester at tilbyde mobilkunderne.

GSM Association siger, at mobilproducenter som Nokia og Motorola samt mobiloperatører som Telecom Italia Mobile og France Telecom er gået med i det nye samarbejde, The Mobile Services Initiative.

De nye M-Services skal angiveligt basere sig på en åben soft- og hardware standard, og er dermed i modsætning til wap-standarden ikke-proprietær.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu