Microsoft: Bredbånd bliver forsinket

MediaWatch

Ifølge Microsofts chief executive, Steve Ballmer, har Microsoft indtaget en mere pessimistisk holdning til udbredelsen af bredbånd i vesten, end det havde for få år siden, skriver Financial Times. Udbredelsen er gået langsommere end Microsoft tidligere forventede.

Steve Ballmer frygter desuden, at den langsomme udbredelse af bredbånd vil gå ud over efterspørgslen efter Microsoft's nye spilkonsol, Xbox, som forventes lanceret i november måned.

Meningen med Xbox er, at brugerne kan spille spil over Internettet via en bredbåndsforbindelse. Strategien for Internet spil er derfor, at der er bredbånd til rådighed for brugerne. Det er derfor muligt, at visse potentielle kunder vil afholde sig fra at anskaffe sig en Xbox, fordi de ikke har adgang til bredbånd, mener Ballmer.

Analytiker Henry Blodget fra Merrill Lynch har estimeret, at Microsoft kan komme til at tabe helt op til 125 dollar per Xbox konsol. Det kommenterer Ballmer med, at man altid taber penge på maskinerne. Microsoft forventer at genere overskud fra salg af software og regner med, at Xbox vil blive profitabel i løbet af få år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu