BSkyB dropper film

MediaWatch

Lukningen af filmdivisionen sker mindre end tre år efter lanceringen, som iøvrigt blev foretaget af Murdochs datter Elisabeth. BSkyB har på det seneste foretaget adskillige nedskæringer, og blandt andet lagt op til afskedigelser af ialt 300 medarbejdere, fortrinsvist i selskabets onlineaktiviteter Open og Sky Interactive, skriver Finacial Times.

Ialt 17 medarbejdere ventes at blive ramt i forbindelse med lukningen af divisionen, hvilket er lidt mere end halvdelen i forhold til den nylige lukning af erhvervsdelen på selskabets nyhedsdivision Sky News. Her måtte 30 medarbejdere se sig opsagt.

En aftale med filmdistributionsselskabet Pathe, der er finansieret af National Lottery, sikrer dog den fortsatte eksistens af bonavnet Sky Pictures. Pathe vil over de næste to år producere otte spillefilm, som blandt andet får finansiel støtte fra Sky.

Lukningen af Sky Pictures ventes at rejse spekulationer om, hvordan BSkyB ser på content. Under alle omstændigheder er især det kreative islæt, som Elisabeth Murdoch har stået som eksponent for, trængt af ledelsens nuværende målsætning om at skabe sorte tal på bundlinjen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu