Telia ruller IPv6-netværk ud

MediaWatch

Den næste generation af Internet tilbyder et næsten ubegrænset antal IP-adresser og øger mulighederne på bredbåndet og det mobile internet.

Forbindelses-knudepunkter bliver installeret i Stockholm, London, Oslo, København, Malmø, Gøteborg og i Vasa i Finland. Det nye netværk bliver dermed det mest omfattende IPv6-netværk i kommerciel brug i Europa.

Første stadie i udbygningen af det nye netværk er klar allerede i indeværende måned, oplyser Ove Alm, teknisk direktør i Skanova, der er en del af Telia-gruppen. Til at begynde med bliver netværket en ren transport-tjeneste, der kun er tilgængelig for et begrænset antal brugere.

- Udover operatører og ISP'ere tror vi, at tjenesten vil være interessant for forsknings- og udviklingsselskaber, der har specialiseret sig i produkter, som bygger på IPv6, siger Ove Wik, markedsdirektør i Skanova.

IP-adresser er i dag blevet en mangelvare, hvilket de oprindelige skabere af Internettet ikke kunne forudse tilbage i 1960erne. De forestillede sig, at det daværende antal IP-adresser ville være tilstrækkeligt til langt ud i fremtiden, men tog fejl.

I praksis giver den nye IP-protokol mulighed for, at hver eneste husholdning i verden får adgang til flere IP-adresser, end der nu er tilgængelige på nettet overhovedet.

Udover at løse problemet med den globale begrænsning på IP-adresser, giver IPv6 mulighed for at de nuværende bredbånds- og mobiltjenester fungerer bedre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu