Telia vil skabe Nordic Telecom

MediaWatch

Den svenske Rigsdags overvejelser om at nedbringe statens ejerandel i Telia åbner mulighed for at Telia kan opkøbe andre teleselskaber i Norden. Her kom det i forrige uge frem, at Telia forhandler med TDC, men også finske Sonera er et potentielt opkøbsemne, oplyser Telia's CEO Marianne Nivert ifølge ekonomi24.

Hvis det lykkes, bliver der tale om et nordisk gigant-teleselskab, som vil blive en ligeværdig konkurrent til for eksempel Deutsche Telekom og France Telecom. Giganten vil få adgang til et hjemmemarked med omkring 20 millioner forbrugere.

Totalt vil de tre teleselskaber få en børsværdi på omkring 330 milliarder svenske kroner og en omsætning på 130 milliarder.

Norske Telenor vil - efter den mislykkede fusion med Telia og afbrudte samtaler om TDC - indtil videre stå på sidelinien i den store nordiske tele-løsning. Telenor indgår ikke i planerne, fordi den norske stat har vist sig umulig at forhandle med, skriver Eko24.

Den svenske Rigsdag vil allerede torsdag beslutte at nedbringe dets ejerandel i Telia fra de nuværende 70 procent til under 51 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu