Realtime, web-enabling og dot-com

MediaWatch

Den første konference i rækken, der finder sted allerede i morgen tirsdag, er om e-banking. FDIH står bag arrangementet, der foregår på Hilton Hotel, Københavns Lufthavn.

Dagen efter, onsdag 30. maj, afholder FDIH et arrangement om, hvad realtime-teknologier kan bruges til. Diskussionen tager udgangspunkt i, hvornår vi får båndbredder og systemer, der kan give et realistisk billede af verden over Internettet, og dermed smelte realtime- og internetteknologier sammen.

Siden sidste sommer, hvor dot.com-døden begyndte at indfinde sig, har der bredt sig en hel del skepsis omkring fænomenet ny økonomi. FDIH og Børsens Nyhedsmagasin har derfor arrangeret et seminar, hvor også skeptikerne vil komme til orde. Tid og sted: 11. juni i FDIHs lokaler på Holmen, Fabriksmestervej 10.

Dagen efter handler det om ASP. For at støtte dialogen mellem virksomheder og politikere har IT-Brancheforeningen etableret en Bredbånd Task Force, hvor eksperter står til rådighed for at udveksle ideer og give gode råd. ITB afholder i den forbindelse to arrangementer: Første gang den 6. juni, anden gang den 12. juni.

Den 14. juni er der seminar om web-enabling af forretningsprocesser. Ny internetteknologi gør det muligt at effektivisere og forbedre kommunikation og handel mellem virksomheder. Reflector og Envision tager emnet op i et seminar på Radisson SAS i Århus torsdag 14. juni.

Samme dag finder en konference om "Extranet - den stille revolution" sted. B2B-portaler og eMarkedspladser er blandt de mest omtalte kommercielle internetaktiviteter i pressen. Men Internettets hidtil største kommercielle succes, extranettet, kendes kun af få.

Derfor sætter FDIH med seks konkrete cases indenfor healthcare, finans, handel, industri og logistik fokus på dette område. Det foregår 14. juni hos Nestlé, Dampfærgevej 28.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu