Telia vil af med andelen i Infonet

MediaWatch

Officielt siger Telia, at man ikke ønsker at skille sig af med andelen, der vurderes at være 7 milliarder svenske kroner værd. Men ifølge Dagens Industri skal Telia være indstillet på at sælge og bruge gevinsten til investeringer på det nordiske marked.

En TDC-handel spøger i kulisserne, men også i forbindelse med investeringer i Sonofon eller de finske selskaber Sonera eller Radiolinja kunne de 7 milliarder kroner bruges som delbetaling. Endelig kunne Telia tænkes at bruge pengene på investering i 3G-netværket.

Infonet ejes for 88 procents vedkommende af Telia, KPN, Swisscom, Telefonica, australske Telstra og japanske KDDI. Flere af de øvrige ejere har givet udtryk for, at de går i salgstanker.

- Selv ikke med den bedste vilje kan Telias engagement i Infonet betragtes som i tråd med selskabet forretningsstrategi, siger en kilde i Telia til den svenske avis.

Aktiekursen i Infonet er halveret siden sommeren 2000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu