Efter kollaps i salget og aktiekurserne er giganternes kamp allerede fløjtet i gang.

På chips-fronten udkæmper verdens største chipsproducent, der ikke længere med helt samme ret kan sige It's Intel inside, et drabeligt slag med markedets nummer to, Advanced Micro Systems. Det foretrukne våben i kampen om kunderne i det svagere marked er til stadighed at skære store lunser af priserne på den vitale indmad i PC'erne.

Benzin-, luftfartsselskaber, detailhandel og mange andre brancher har med mellemrum udsat sig selv for regulære priskrige, når deres markeder var vigende. Som det gamle ordsprog siger: "Når krybben er tom, bides hestene". Strategien kan i første omgang virke selvmorderisk. Men hvis et selskab mener, at det bedre end konkurrenterne kan holde stand med små profitmarginer eller kan opnå et lavere omkostningsniveau, så kan priskrigen være en gylden mulighed for at sætte turbo på salget og opnå højere markedsandel. Samtidig giver priskrigen mulighed for at efterlade rivalerne stærkt blødende med sår, der ikke læges lige med det samme. Eller endnu bedre: The winner takes it all...

Priskrigen blandt chips-producenterne har banet vejen for PC-fabrikanterne, der igen har sat kniven for struben på leverandørerne af andre PC-komponenter, for eksempel leverandører af modems og diskdrev m.v. Og med bunker af usolgte varer på hylderne overalt i teknologisektoren tyder alt på, at prisnedskæringerne vil fortsætte. Dell tog for en måneds tid siden tog førertrøjen fra konkurrenten Compaq. Men alle andre udbydere må justere deres priser ned i takt med de to største udbyderes hovedslag. Dell forøgede senest indsatsen 7. maj, da de annoncerede endnu en runde job-nedskæringer, der vil fjerne 4.000 mand fra lønningslisten oveni cirka 1700 afskedigelser annonceret i februar. Dell's ledelse har erklæret, at de vil være nådesløse i jagten på omkostninger, og på nogle af Dell's PC'ere er priserne faldet mere end 20 procent.

Det er i høj grad Dell's grundlægger Michael Dell, der har løsnet de første skud. Med god grund mener mange iagttagere. For Dell har gode kort på hånden: Dell har designet selskabet til at operere med så små lagre som muligt, og Dell sælger direkte til forbrugerne. Det betyder, at de kan sende besparelser i omkostninger videre til forbrugerne hurtigere end Compaq, der stadig i stor udstrækning sælger via forhandlere og forsøger at omstille sig til produktionsmetoder som Dell's.

Compaq har fra sin ny andenpladsen svoret, at priskrigen vil fortsætte. Michael Capellas, Compaq's bestyrelsesformand, har taget handsken fra Dell op og erklæret, at "Vi vil være så aggressive, som nogen anden". Spørgsmålet der begynder at melde sig er nu, hvordan vil aktionærerne se på de indhug, som kampen om markedsandelene gør i selskabernes profitter. Adskillige analytikere har allerede advaret om, at PC-sektoren kan ligge under for effekten af priskrigen i årevis.

Der har før været priskrige på PC-markedet. Det nye er, at dette slag udkæmpes i et marked, der sammenlignet med tidligere vokser i sneglefart og med effekten af opbremsningen i US-økonomien og dennes påvirkning af resten af verden som baggrund. Det får tidligere priskrige på PC-markedet til at ligne nabostridigheder. Risikoen for kombattanterne er større end nogen sinde, og priskrigs-fænomenet kan meget vel brede sig til andre områder af teknologisektoren.

Næste krigszone kan blive mobiltelefonproducenterne. Her kan teleselskabernes uvilje mod fortsat at subsidiere deres kunders mobiltelefoner med tilskud til producenterne skabe helt nye markedsvilkår. Hvad vil der ske, hvis en af de store spillere ser sin fordel i at underbyde sine rivaler og sælge billigere - altså tager Dell's strategi på PC-markedet ad notam.

Efter samme devise kan endnu et potentielt uro-område blive netværks-industrien. Her udfordres Cisco, verdens største leverandør til Internettets infrastruktur, af en række rivaler, som for eksempel Juniper Networks, der ikke slæber rundt på store lagre af usolgte varer. På en række af Cisco's forretningsområder er vækstraterne kommet ned i fodgængertempo, overkapaciteten er iøjnefaldende og lagrene hober sig op - altså netop de klassiske grobundsbetingelser for endnu en rask lille gammeldags priskrig i Den ny Økonomi.