Amerikanske aktier ses højere

MediaWatch

Udover de kraftige stigninger i går i samtlige indeks, fik markedet efter børstid gode meddelelser fra en række selskaber - især kommunikationsudstyrsproducenten Ciena, der kom med bedre resultater end analytikernes forventninger.

Stigningen gjaldt også computer og printervirksomheden, Hewlett Packard, der svagt oversteg analytikernes nedjusterede forventninger, omend selskabet advarede om at salget kunne være vigende på grund af opbremsningen i US-økonomien og i Europa.

Der er klokken 14:30 offentliggjort de såkaldte Jobless Claims - ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse, der viste et lille fald på ugen. Den lille fald i tallet svækkede de såkaldte futures en anelse, idet det kan indikere Fed mindre tilbøjelig til fortsatte rentenedsættelser. Imidlertid viste det såkaldte glidende gennemsnit, der måler udviklingen i tallet for de seneste fire uger, en fortsat stigning i Jobless Claims.

De europæiske markeder ligger klokken 15:15 stadig pænt hævede:

FTSE 100 - 0,73 procent højere, DAX i plus med 0,54 procent og CAC 40 i plus 1,20 procent.

Herhjemme ligger KFX-indekset med Tele Danmark i front 1,96 procent højere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu