Skattesites populære i Norden

MediaWatch

Toldskat.dk, Skatteetaten.no og Rsv.se var de sider, som havde den største vækst i antal unikke besøgende i april måned, viser nye tal fra Jupiter MMXI.

I Sverige kan man endnu ikke indsende selvangivelsen elektronisk, men det kan man i både Norge og Danmark. Nordmænd og danskere var da også de hyppigste brugere af online-skattetjenesten.

De flittigste besøgende på statslige skattesites var nordmænd. Mere end hver fjerde nordmand (28,4 procent) som surfede hjemmefra i april besøgte Skatteetaten.no. De 597.000 unikke besøgende gør sitet til det niende bedste besøgte i Norge.

Knapt hver fjerde danske surfer (17,7 procent) besøgte Toldskat.dk (428.000 unikke besøgende), og 13,7 procent af de svenske surfende besøgte Rsv.se (596.000 unikke besøgende).

Fælles for alle tre lande var, at et flertal af mænd udviste betydeligt større interesse for de statslige skattesites end kvinderne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu