Nokia udvikler Linux-baseret boks

MediaWatch

Websitet, Ostdev.net, skal - ifølge Nokia - udvikle sig til et knudepunkt for udvikling og test af OST-software. Ostdev.net etableres i et samarbejde med amerikanske CollabNet, der har specialiseret sig i open source-software.

OST (Open Standards Terminal) er Nokias platform for udviklingen af underholdnings-applikationer baseret på open source-teknologier som Linux, Xfree86 og Mozilla.

Nokias første OST-baserede produkt er MediaTerminal, der tilbyder digital tv-set top-boks, fuld internet-adgang, videobåndoptager, spilkonsol samt MP3-spiller.

Dermed går Nokia, når terminalen lanceres senere på året, i konkurrence med en hel række producenter af medie- og underholdningskonsoller.

Ikke mindst Microsoft, der onsdag fremlægger sin strategi for markedsføringen af Xbox-konsollen. Microsoft satser på, at Xbox kan true Sonys og Nintendos dominans inden for spilkonsoller. Men det kan vise sig, at Microsoft selv får kamp til stregen med Nokias nye open source-initiativer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu