ECB sætter uventet renten ned

MediaWatch

Iagttagere vurderer, at ECB med dagens skridt synes at have ændret holdning med hensyn til hvor meget nedgangen i USA's økonomi vil påvirke Europa. Rentesænkningen kommer særdeles overraskende på baggrund af, at inflationstallene for eurolandene som helhed, i form af det såkaldte harmoniserede prisindeks ( HIPC ), endnu ikke har været i nærheden af ECB's meget eksplicit udtrykte inflationsmålsætning på 2 procent.

Ligeledes pegede nyligt offentliggjorte tal for den tyske økonomi ikke mod en rentenedsættelse.

Ligeledes er rentenedsættelsen overraskende i forhold til centralbankens styring efter pengemængdevækst-målsætningen og de meget klare signaler banken har indikeret over for offentligheden om inflationsmålsætningen, som eneste målsætning i pengepolitikken siden indførelsen af euroen ved årsskiftet 1999.

Hvor overraskende rentesænkningen er i og med inflationsmålsætningen ikke er opfyldt, kan også illustreres af, at kun én enkelt ud af 38 adspurgte økonomer i en Bloomberg undersøgelse havde vurderet, at dagens rentemøde ville resultere i en rentesænkning.

De europæiske aktiemarkeder tog pænt imod centralbankens skridt. I Frankfurt ligger de tyske aktier klokken 14:30 2,32 procent højere. I Paris ligger CAC 40 indekset 1,84 procent højere. Og, uden for eurozonen, i London ligger FTSE 100 indekset 1,25 procent højere. Bank of England nedsatte ligeledes tidligere på dagen deres ledende rentesats med 0,25 procent.

Herhjemme ligger KFX-indekset 1,88 procent højere i indeks 306,06.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu