McKinsey: UMTS = milliardtab

MediaWatch

Ifølge en fortrolig rapport fra virksomheds-rådgiverne McKinsey kan den storstilede investering i fremtidens mobile Internet føre til en intens kapitaltilintetgørelse. Ifølge Der Spiegel vil UMTS-implementeringen på europæisk plan koste 270 milliarder Euro. Særlig slemt er det for telefonoperatører som først skal opbygge et net og dernæst kapre kunder. Her forventes der ikke Pay Back før 2017.

Selv for operatører med eget mobil-net kan UMTS ende som en fiasko. MicKinsey har regnet sig frem til at Deutsche Telekom's T-Mobil kan se frem til tab i størrelsesordenen 22 millarder Euro, hvis de ikke øger indtjeningen. Skal UMTS svare sig, må T-Mobil øge indtjening før skat etc. Fra 16 til 40 procent. En beregning som T-Mobil-chefen Kai-Uwe Ricke bestemt ikke er enig i.

Ricke erkender dog, at der er problemer med implementeringen, der nu er udskudt til primo 2003. Hvor mobil-operatørerne i 2000 kunne notére sig en vækst på 104 procent, falder markedsvæksten i år formentlig til 37 procent og i 2003 til 10 procent.

Hos McKinsey frygter man en situation, hvor GSM-markedet mættes fuldstændigt, men UMTS-hypen udebliver. Virksomhedsrådgiverne mener dog, at T-Mobil i 2002 kommer op på hele 25 millioner mobil-kunder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu