Kulturminister trækker i land

MediaWatch

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) trækker nu i land med et ændringsforslag til lovforslaget om digital kopiering, der efter offentliggørelsen i sidste uge har vakt en del modvilje hos de forskellige sammenslutninger af rettighedsindehavere bl.a. Copy-Dan.

Hovedsigtet med lovforslaget om digital kopiering er ellers, at gøre det lovligt at kopiere digitale materialer til personligt brug. Eftersom at konsekvensen af sidste uges forslag var, at borgere fremover med god samvittighed kan brænde cd'ere med musik hentet fra den kontroversielle fil-delingstjeneste Napster, opstod der hurtigt frygt hos rettighedsindehaverne for, at lovforslaget ville øge frekvensen af pirat-kopiering.

For at imødekomme rettighedsindehaverne har kulturministeren derfor fremtillet et ændringsforslag, der gør det ulovligt at "downloade" materiale, som er lagt ud på Internettet uden kunstnerens samtykke.

Hvis ændringsforslaget vedtages, vil f.eks. en musikelsker, der har downloadet et ulovligt stykke musik, dog ikke kunne drages til ansvar, hvis ellers vedkommende har været i god tro.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu