KMD indfører åben datapolitik

MediaWatch

KMD imødekommer kritik fra branchen og indfører en ny og banebrydende datapolitik, hvor kunder via Internettet kan se kataloger over et par hundrede snitflader og dataudtræk. Formålet er at gøre det lettere for kommuner og amter får nu nemmere ved at bygge nye IT-systemer og tjenester til elektronisk borgerservice og digital forvaltning.

Dermed går KMD foran blandt branchens aktører ved at gøre det nemt for kunder, konkurrenter og myndigheder at få overblik over de data, der kan trækkes ud af KMD's IT-systemer og bruges i andre sammenhænge.

- Vi har efterlevet vort løfte, blandt andet som følge af kritik fra branchen. Nu ser vi gerne, at vore konkurrenter gør det samme, så også vi kan få bedre indblik i, hvordan vi kan bygge tjenester oven på data, som andre leverandører ligger inde med, siger administrerende direktør Lars Monrad-Gylling, KMD.

Borgerne behøver ikke at frygte, at fortrolige data bliver offentliggjort hos KMD. Det er kun kunden (kommunen, amtet eller andre myndigheder), som kan få adgang til de konkrete data. Det sker på omkostningsbaserede priser, således at KMD ikke beregner sig fortjeneste.

KMD vil løbende lægge flere data ud og justere katalogerne ud fra kundernes ønsker.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu