Telenor måske ind i norsk TV2

MediaWatch

Schibsted bekræftede mandag, at selskabet overvejer at sælge sin 33,33-procent store andel i tv-kanalen. Telenor har de seneste måneder vist stor interesse for mediesektoren, hvor selskabet har købt sig ind i både A-pressen og den norske storbykanal Metropol, skriver Nettavisen.

Telenor ejer allerede en indirekte andel i TV2 gennem ejerskabet i A-pressen, der har 33,33 procent af tv-kanalen. Topdirektørerne Erik Nord og Stig Eide Sivertsen, Telenor, ønsker ikke at kommentere telegigantens evt. interesse i norsk TV2.

First Securities har værdisat hele TV-kanalen til 3,6 milliarder norske kroner. Det gør, at Schibsteds aktiepost er mindst 1,2 milliarder kroner værd. Orkla Media er sandsynligvis den eneste kandidat med tilstrækkelig finansiel rygrad til at bære en investering i den størrelsesorden.

Derfor er det mere sandsynligt, at udenlandske interesser kommer på banen. Kinnevik-gruppens MTG er konstant på udkig efter indflydelse i mediemarkedet og er et kvalificeret bud på en alternativ kandidat til aktieposten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu