Telenor i økonomisk fremgang

MediaWatch

Koncernresultatet før skat og minoritetsinteresser blev på 2,0 milliarder norske kroner mod 3,3 milliarder kroner året før. Årets samlede investeringer blev i alt 50,7 milliarder kroner, disse omfattede blandt andet købet af de 53,5 procent af aktierne i danske Sonofon og cirka 40 procent af aktierne i mobilselskabet Total Access Communication Public Company i Thailand.

Desuden blev der brugt betydelige midler på udvikling og markedsføring af nye produkter og tjenester, blandt andet djuice, Zalto, Zonavi og IP-baserede såkaldte Communications Service Providers. Disse tjenester skal ifølge Telenor bidrage til at realisere koncernens strategi om at blive en ledende operatør af mobilt Internet og interaktive TV-tjenester.

Den centrale opgave for regnskabsåret var ifølge Telenor at forberede koncernen til en børsnotering i tråd med Stortingets beslutning. Tidligt i 2000 skitserede ledelsen i et brev til Samferdsels-departementet de udfordringer Telenor stod overfor, og anbefalede at en børsintroduktion fandt sted så snart som muligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu