Vivendi og News Corp i forhandlinger

MediaWatch

Både Vivendi Universal's platform Telepiu og News Corp's Stream kører med betragtelige driftsunderskud, og kun en enkelt stærk aktør på markedet formodes at kunne skabe overskud ved at sælge digital-TV pakker til de italienske husstande.

Vivendi Universal's Telepiu har kører efter 10 år på markedet stadig med underskud på trods af en kundebase på omkring 1,8 millioner kunder. Konkurrenten Stream har 800.000 kunder og vurderes at tabe over 3 milliarder kroner om året ved at drive sin digital-TV platform.

Nyhedsbureauet Reuters citerer kilder placeret tæt på parterne for, at både Vivendi Universal og Stream for længst har erkendt, at der ikke er plads til to aktører på det italienske betalings-TV marked.

Samtidig er der dog også en opfattelse af, at en fusion mellem Telepiu og Stream vil kunne have vanskeligheder ved at blive godkendt af konkurrencemyndighederne i Italien.

Såvel Vivendi Universal som News Corp forholder sig indtil videre tavse om udviklingen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu